

VELKOMMEN
Til SEASIDE
Ta’ på en gastronomisk jordomrejse i hjertet af København. Hos Seaside kan du nyde hjemmelavede lækkerier fra alle verdenshjørner. Små og store retter til enhver smag, som alle egner sig perfekt til at blive kombineret eller kan nydes enkeltvis. Maden tilberedes i syv selvstændige køkkener under ét tag og serveres i Seasides maritime omgivelser med udsigt over havnen, hvor der er plads til selskaber i alle størrelser.
Vores store vinkort er fyldt med udvalgte vine, der passer perfekt til mad, omgivelser og stemning, og i baren mixes der lækre, lykkeskabende cocktails, som smager af mere. Hos Seaside har vi mere end mad og drikke på menuen. Dj’s spiller lækre toner i weekenden, og vi afholder hele året glitrende fester og spændende events.
ÅBNINGSTIDER
KØKKENER
Mandag - torsdag: 12.00 - 21.00
Fredag: 12.00 - 22.00
Lørdag: 10.00 - 22.00
Søndag: 10.00 - 21.00
BARER
Mandag - torsdag: 12.00 - 00.00
Fredag: 11.00 - 02.00
Lørdag: 10.00 - 02.00
Søndag: 10.00 - 00.00
BRUNCH
Lørdag - Søndag: 10.00 - 12.30


Vores køkkener
Fra japanske gyoza, argentinske pintxos-grillspyd og amerikanske lobster rolls til hjemmelavede italienske pastaretter og højtbelagt dansk smørrebrød. Menuen spænder over flere kontinenter, og hylder nogle af de mest spændende og smagfulde køkkener i verden. Den indeholder vegetarretter, kødfulde grillretter samt frisk fisk og skaldyr en masse. Alt, hvad der serveres på Seaside, er baseret på gode sæsonbetonede råvarer, passion og godt håndværk – og det kan smages.
Find vej
Seaside Toldboden ligger i den charmerende gamle toldbodsbygning ved Nordre Toldbod. Det er lige i hjertet af København ved første parket til havnen. Der er parkering i baghaven og kun få minutters gang til offentlig transport. Her kan du følge havnens pulserende liv med udsigt til Refshaleøen og Operaen.
Events
HAVNEFEST PÅ NORDRE TOLDBOD
Vi gentager succesen og inviterer igen i år til havnefest hver fredag og lørdag fra maj til og med august. Vi sørger for hyggen – du skal bare læne dig tilbage og nyde solen og udsigten til vandet.
STUDENTERFEJRING
Snart udklækkes de nye studenter, og det fejrer vi her på Seaside. Reserver bord til frokostfejring med familien, så sørger vi for dejlig mad, flag på bordet og en gratis flaske champagne to-go.
DET SKER I OMRÅDET
Seaside holder til i den gamle toldbodsbygning ved Nordre Toldbod – lige i hjertet af København med udsigt til havnelivet. Hold øje med, hvad der sker i området – der er altid noget spændende på programmet.