Patagonia Grill
Daniel Matthies
Smag på Latinamerika hos Patagonia Grill, der inspireret af den simple kogekunst fra Patagonien, hvor kødet tilberedes over åben ild eller glødende kul.
Juan Alvarez står bag Patagonia Grill, som du også finder på Nansensgade 24. Han åbnede sin første argetinsk-inspirerede restaurant Fuego i 2003. Siden da har han startet en foodtruck samt madboder på flere street food markeder.
Svinger du forbi køkkenet, vil du straks føle dig hensat til varmere himmelstrøg. Du vil nemlig opleve hvordan køkkenchefen, Daniel Matthies, griller på en 400 kilo tung trækulsgrill, der giver kødet en helt særlig røget smag og duft, som er et kendetegn for det argentinske køkken.
Argentina er verdensberømt for deres oksekød, der betragtes som noget af det bedste i verden. Det krydres som regel kun med groft salt, hvilket fremhæver dets naturlige smag. Og serveres typisk med tilbehør der inkluderer chimichurri, salater, brød og grillede grøntsager.
På menuen finder du Juan og Daniels favoritter. De er særligt stolte over de håndlavede empanadas og churrasco af Black Angus. Og så anbefaler de selvfølgelig den søde crème brulée serveret med dulce de leche.