Sankt Hans på Seaside Toldboden

Kom og vær med til en af årets skønneste aftener tirsdag den 23. juni 2026

Sankt Hans er en af vores absolut yndlingsdage på året. Gennem årene er det blevet en kær tradition her på Seaside – en fejring af lyse sommernætter, godt selskab og den særlige stemning, der opstår, når vi samles omkring bålet. Vi glæder os til endnu en gang at byde velkommen til en aften ved vandet, hvor vi tænder Sankt Hans-bålet og fejrer midsommeren.

260507_cocktails_TG-60
Sankt Hans på Seaside
180426_BlomsterBinding_SB

Program

FRA KL. 16.00: GRILL PÅ KAJEN

Vores latinamerikanske køkken, Patagonia Grill, tænder op i grillen udenfor og serverer frisklavede tacos. Vælg mellem chorizo, oksekød eller grillede grøntsager

FRA KL. 16.00: GELATO PÅ KAJEN

Vores italienske køkken, Nonna Regina, serverer hjemmelavet gelato ved vandet. Køl af med en kugle eller to fra deres pop-up

16.00-17.00: 4 GIN TONICS 100,-

Tanqueray rykker ind på kajen og serverer klassiske gin & tonics fra deres pop-up-bar. Den perfekte sommerdrink at nyde i solen

16.00-19.30: DJ

Vores DJ sørger for musikken hele eftermiddagen

Kl. 16.30-18.30: LAV EN GRATIS BLOMSTERKRANS

Lav en blomsterkrans hos RHODflowers. Workshoppen er gratis, og der er ingen tilmelding. Pladserne fordeles dog efter først til mølle-princippet, så kom gerne i god tid.

19.30-21.00: LIVEMUSIK

Læn dig tilbage og nyd livemusik ved kajen, når dygtige lokale musikere spiller.

Kl. 21.00: BÅLET TÆNDES

Aftenens højdepunkt indtræffer kl. 21.00, når flammerne tændes, og vi samles om bålet.

21.00-00.00: DJ

Når bålet er tændt, tager DJ'en over igen og sørger for musikken resten af aftenen, så vi kan danse sommernatten i møde.

240624_Seaside_SanktHans_TG-81
260416_SeasfoodFestival_TG-3
Z62_9559
Skærmbillede 2026-06-03 kl. 11.29.25

BOOK BORD PÅ TERRASSEN ELLER FIND EN PLADS PÅ KAJEN

De bedste pladser finder du på terrassen. Men der er masser af plads på kajen også. Ved højborde, bord-bænkesæt og i solstole langs vandet. Perfekt til at læne sig tilbage med et glas i hånden og nyde synet af flammerne, der danser. Men kom i god tid. Der plejer at være rift om pladserne.