



Sonora
Daniela Omegna
Bag Sonora står Daniela Omegna. Sammen med hendes hold af passionerede, latinamerikanske kokke, fremtryller hun simple og klassiske mexicanske retter med fokus på stor velsmag.
Varme smage fra det solrige Mexico
Køkkenet er opkaldt efter den charmerende ørkenstat i det nordlige Mexico med den rige gastronomiske kultur. Statens kulinariske stolthed bygger på deres hvedeproduktion og oksekød – især carne asada. Noget som menuen nu er krydret med. Forvent dybe umami-smage, der er resultatet af den tid og kærlighed, der lægges i forberedelsen.
Street food-delikatesser med passion som hovedingrediens
På menuen finder du hendes egne favoritter. Du kan derfor glæde dig til tacos med røget brisket, frisk aguachile, grillet blæksprutte med quinoasalat, og quesadillas med saftigt oksekød. Selvfølgelig i selskab med masser af salsa, lime og koriander.

