DangDang--logo
Fried Chicken Dang Dang
Fried Chicken Dang Dang

Dang Dang – Asian Flavours

Zhaoye Li

Ta’ alt det bedste fra de forskellige asiatiske køkkener og saml det i ét køkken, og I har Dang Dang – Asian Flavours. Her fremtryller Zhaoye Li sine fortolkninger af klassiske asiatiske retter, som han tilsætter sit eget personlige touch.Han er opfostret på dumplings som gyoza, der ligesom ham oprindeligt stammer fra det nordlige Kina. Her trådte han sine første barneskridt i en (ifølge ham) lille by på en million indbyggere, før han flyttede med familien til megabyen Shenyang. 

I 2000 sendte hans far ham til Danmark for at studere international business og IT. Han brændte dog meget mere for madlavning, og den passion fik det danske uddannelsessystem ikke bugt med. Derfor kastede han sig over gastronomien, da studierne var færdiggjort, og siden da, har Zhaoye Li aldrig skiftet karrierespor.       

Sidenhen har han stået bag gryderne på en lang perlerække af danske, franske og japanske restauranter i København samt ejet og drevet sin egen café. Det er altså ingen overdrivelse at sige, at der ligger stor viden, erfaring og masser af passion bag de retter, som Zhaoye Li i dag frembringer i sit pan-asiatiske køkken på Seaside.

Håndlavede, fyldte dumplings, sprøde gyoza og rygende varm og kraftfuld ramen – det kan være svært at vælge mellem alle lækkerierne på Dang Dangs menukort, som ændrer sig efter sæsonen. Du får heller ikke Zhaoye Li til at fremhæve en ret frem for en anden – de er nemlig allesammen hans favoritter.

Dang Dang på Seaside
Fried Chicken Dang Dang

Nyheder