Seaside deltager i
Copenhagen Light Festival

I vinterens mørke, lyser Seaside op med det fascinerende kunstværk 'The Sustainable Hypnotic Chandelier' som en del af Copenhagen Light Festival d. 2. - 25. februar 2024.

Værket kan opleves hver dag i perioden og kan kombineres med et besøg på Seaside, hvor vi serverer varme drikke og lækker mad fra torsdag til søndag. Beliggenheden ved Seaside er helt særlig, da du herfra også har udsigt til to imponerende lysværker ved Reffen og Operaen – en udsigt, der klart er et besøg værd.

Lysfestival på Seaside 2024

Hvad er Copenhagen Light Festival

Copenhagen Light Festival er en hyldest til lyskunst og lysdesign midt i hjertet af København. I løbet af tre uger præsenterer festivalen et imponerende udvalg af kunstværker, der alle er baseret på lys, herunder skulpturer, installationer, projekter, og events.

Største parten af værkerne findes på en rute i indre by, mens få værker er placeret uden for centrum. Festivalen byder både internationale og lokale i alle aldre til at udforske og nyde kunsten i den mørke og kølige måned.

The Sustainable Hypnotic Chandelier

Af Rezvan ShahrabiFarahani og Elli Protopapadaki

På Seaside har vi valgt at udstille ‘The Sustainable Hypnotic Chandelier’ – en fascinerende installation, der forestiller en lysekrone lavet af genbrugte plastflasker.

I løbet af dagen kaster kunstværket skygger, som danner smukke mønstre i omgivelserne. Efter mørkets frembrud forvandler værket sig og får en ny fortryllende dimension. Et design, der skaber en hypnotisk oplevelse, når man står, sidder eller ligger under den.

Værkets brug af genbrugsmaterialer og samspillet mellem lys og skygge gør det ikke kun engagerende, men også bæredygtigt.

Lysfestival på seaside chandelier